Historikk

Starten på utvandringa
Kleng Person Hesthammer var namnet på han som er rekna som den som starta organisert utvandring frå Norge. Han reiste fyrste gongen til Amerika i 1821. Ein og annan norsk sjømann hadde busett seg i Amerika før den tid, då det m.a. alt i 1769 vart stifta eit skandinavisk selskap i Philadelpia, som bar namnet Societas Scandinaviencis, og der selskapet sin fyrste president var nordmannen kaptein Abraham Markoe.

Men det vart Kleng Person Hesthammar føregangsmannen for organisert utvandring frå Norge til Amerika. Han var heime att i 1824, og organiserte då det fyrste fylgjet på 52 nordmenn som for over Atlanteren frå Stavanger i 1825. Desse har seinare vorte kalla Sluppefolket, fordi båten dei segla med var ein såkalla slupp. Det skulle gå elleve år til før utvandringa frå Voss kom i gang.

Dei fyrste utvandrarane frå Voss

Dei fyrste 10 åra etter at Sluppefolket reiste, var det svært få som fylgde etter, og so vidt ein veit ingen frå Voss. Men våren 1836 sigla to skip ut frå Stavanger med tilsaman 167 emigrantar ombord. Alle desse var frå Rogaland og Hordaland. Kring 10 vossingar hadde det året meldt utvandring, og reiste til Stavanger, men dei kom ikkje med på nokon av desse skipa. Dei drog difor vidare til Gøteborg i Sverige, i von om skipshøve derifrå. Det vart berre ein huslyd på fem som kom seg over til Amerika det året. Dei andre laut gjera vendereis til Voss av ukjend årsak. Det er nærliggjande å tru at det skorta på pengar til billett.
Dei 5 som utvandra varNils Knutson Røte med kona Torbjørg Jonsdotter og dei tre borna, Inger 7 år, Marta 5 år og Knut 2 år.

Dette var starten på ei utvandring frå ei bygd som i landsmålestokk skulle merka seg ut som utvandrarbygd. På det meste var talet på utvandrarar på eitt enkelt år over to hundre personar frå vossabygdene.

Vidare utvandring fram til 1850-åra

Frå no av sigla det årvisst skip frå Stavanger og Bergen med emigrantar, men framleis var det mange som reiste via Gøteborg. Året etter, i 1837, reiste over 50 personar frå Voss til Amerika. I åra som fylgde svinga talet på utvandrarar frå Voss ganske mykje frå år til år. Dette kunne vel ha fleire årsaker, men medvirkande var det heilt sikkert, at det innimellom kom brev frå Amerika som fortalde om naud, sjukdom og død blant emigrantane. Det var nok altfor ofte sant, men slike tilhøve var folk i sterk grad vane med her heime og, og det var nok dei spennande og positive nyheitene dei fekk frå det nye landet som fengde mest mellom folk. Straumen av utvandrarar auka, og i 1850 reiste fleire hundre vossingar til Amerika.

Utvandring etter 1860

Den amerikanske borgarkrigen i åra 1861-1865 dempa nok reiselysta noko, men utvandringa tok seg sterkt oppatt på slutten av 1860-talet. Ser me på Norge under eitt, so nådde utvandringa toppen i 1880-åra då 20-30 tusen nordmenn årleg utvandra til Amerika.

Ellers ser det ut til at utvandringsstraumen gjekk i bylgjer. Det hadde nok samanheng med konjukturane i Amerika. Var det dårlege tider der borte so vart nok reisehugen mindre. Men tilhøve heime i Norge kunne og verka inn, som t.d. då sildafisket slo feil kring 1870, så førde det til ein sterk auke i utvandringa.

Etter fyrste verdenskrigen 1914-18 vart det frå USA si side sett restriksjonar på innvandringa til landet, og Norge fekk då berre ein liten kvote. Emigrasjoneventyret tok slutt.
Frå 1825 og fram til fyrste verdenskrig i 1914, reiste om lag 800 000 menneske frå Norge til Amerika, av desse om lag 700 000 etter 1865. Berre Irland kan visa til ei større utvandring i høve til folketalet i landet.

Brev

Amerikabreva er ei av dei viktigaste kjeldene me har til kunnskap om korleis det var å utvandra til Amerika. Laget har no ei samling på over 200 slike brev. Av desse er over femti frå tida før 1860.
Du som lesar her på heimesida, kan lesa mange av desse, ved å venstreklikka på Brevsamlinga i menyen under Utvandring.

Her kjem det nedanfor eit lite utval med utdrag frå ymse brev, for å gje eit lite innblikk i liv og lagnad til utvandrarar frå Voss :

----------------------------------------------------------------
...... Kiære Sviger Broder jeg maa ikke forhale tiden met at til Skrive dig dise linier og først og fræmst maa jeg da lade dem veide at min kiære Mand er vet døden hen vandret til et bedre liv han lagedes Syg den 11 December 1860 og Døde den 25 April kloken 3 formidag 1861
Sygdomen havede han for Brystet og saa maa jeg lade dem veide at Heren har Sienket mig et Smugt Drænge Baren som føtes til Werden den 12 Juni og er opkaldet Efter sin Fader nemlig Nels og jeg har og Saa veret Syg om trent 5 uger men gudske tak jeg er nu bedre Igien uagtet at jeg ikke har følet mig Saa Sund her i Amerika som jeg var i Norge ...... (brev 1861/001)

........ Jeg Skulde Skrive lit om forholdet her i Amerika men Det troe Jeg Du høre i Andre brev Som Kommer fra Amerika. Jeg maae Sig hvad Det troer her bliver ikke Saa godt for en Simpel Mand eller en Fattig nykommer Som har været, langt maae De Reise og i landet for at faa Sig Jordvei billigt, og langt Maae De Kjøre Sine Produgter naaer De noget at Selle og Der til liden Pris, men land nok her i Amerika, harde tider om Penger og liden Priser Paa Det Du har at Selle, og Store Skatter, Som fylger Efter Den Store Krig Som vi havde. .....
(brev 1869/001)

..... Jeg Ser i Dit Brev at Du ikke har glemt mig men Erkjender at Du er min Broder og jeg Skylder at takke Dig Som en Søster bør at gjøre Saa haaber De ikke forsmaaer min Ringe hilsen til Eder .....(brev 1872/001)

..... Aad og Lars vil Reise og tage nyt land og begynde at Arbede Paa Det, hver Mand Som er 21 Aar gammel for 80 Eger land for ingen Penger men Paa Den Kuntragt De maae Arbeide Den og til gaard og beholde Den i 5 Aaaer før De Kan Selge Den til nogen Anden ..... (brev 1872/002)

....... en ikke saa ganske liden By ved Jernbanen, der forbinder den med Atlanterhavet, og naar nu Jernbanen ogsaa kommer til at forbinde Vossevangen med Nordsøen, følgelig ogsaa med Atlanterhavet, jo da bliver det letvindt - at komme paa Besøg til os !..... (brev 1873/001)

........ Den 4de Julai var her et Parti eller (Dans) paa Norsk der var mange Norskere tilsammen og de Kjøbte to Kager Bir og saa blev der Dans og de Dansede Nesten hile Natten og de vare saa beruset at de drak sig ikke mere beruset i Norge. ....... (brev 1873/002)
 
...... paa den maade thi de vil kaamme hær ti paa den Akort som var Jort ved dem at de eæn Vær af dem Skal Arbæidde for mig hær i Amerika 12 maanner troværdigt og Troligt for same Fragt Som ig Lægger ut for dem at kaastte dem her til mig og naar de komer hær til mig Skal ig værre derres for Svar som derres egen Far o s v ........(brev 1874/001)

....... den andre Som ær Belliætten in Sætter du ogsaa derres Naven og alder paa og Leverer dem om Bor Paa Sjibbe eller hjeme Som i holder for Sikkert - eæn Vær har at holdde Sig Selv med Senge Tøi og mad Kaaper dæt eær Kniv og Gafel og eæn Stor Blæk tin Kaap at have Kaffe i eller Suppe og 2 dybe tallerkker af tin og og sjæ - og tørkke Klud o s v. - i tar ikke frøgtte i har Tolk paa Sjebet og paa vær Stassjon i gennem Engeland og hær i Amereika ehre taalkker best som komppeniet Holder trit hælle Veien ...... (brev 1874/001)

............ Saa Spurger vel Du min kjere Fader om jeg har Forglæmt Dere og mit Modershjem det gamle Norge. Men Nei, det har jeg ikke Men det som var min Vogge har fanget og jeg spirede frem som En Green af Modersstæmmen mæd Fryde og Glæde i Barndoms og Ungdoms Dage, forsvinder vist aldrig saa Længe Mindet Dvevler i Jernens Tankegang, men nu efter Erindringerne er saa Lyse anførde, Saa Spurger vel Du mig ijennæm Tankerne vorfor jeg ikke før har givet Eder Hjenstand paa Dæres Erende Bræv Dattered den 10de Januar forleden Aar, alsaa snart 14 Maaner Siden. Din Svævende Haand Dvævlede ijennem Bogstavens Nature for at Spurge mig, din Datter hvorledes jeg i mit fræmmende Hjem Lever og Befinder mig. -
Over alt Dette anjeldende min første send ifølgende Bræv, vil jeg i korthed bede Eder alle mine, Unskølde mig og den Amerikanske Frihed, Dog anmærkes at jeg flære gang har Tengt at Skrive, ogsaaledes for Du tage Viljen i Gjerningens sted. -og i det same henleder jeg Skriv fjedren for mæd nogle Pennestrøg, at tilkjende give Eder, at jeg mæd Mand Lever Vel har Helsen og Sundhed, og intet af det Nødvendige mangler efter vores Omstendigheder, Gud vær Lov og Tak, som mæddæler en hver den blide Skjerve heritide at faa Nydes, og naa Helsen er, saa Løber Tiden som Strømen efter Lives Løbebane, hvilket ogsaa er mit størst ønske, at disse Linger vil finde Eder alle, mæd same Gunstige Skjevne, at Hielse og Helbred er Eders blide Lod, for Lives Timelige hensendend. Da jeg er ved denne afsas af forledende Bemærkninger, saa vil jeg tilføe efter Lives Begivenheder, at jeg just er Nylig bliven Frisk ijen efter min Barselsængs Leie, Jeg avlæde et Baren den 27de Februar, hvilket Baren var Dødfød, og det som Eder Ved gav mig Sorg og Kumer fillig mæd Dens fødsels Smærte der mæd følger for en Synderind, Dog Gud skee Tak, er jeg som Sagt, saa at Sige Frisk ijen, hvad Hielsen angaar, Dog Savner jeg, mit i Smærtens unfangne foster, Dog maa jeg ikke Klage, Herrens Vilje skee, og ikke min........... (brev 1875/001)
 
 
Jeg underskrevne Størk Anderson Himle, myndig i America, giver herved min Fuldmagt til Ordfører Ole Litsheim i Voss til at ivaretage mit Lunn i Boet efter mine afgangne forældre Anders Pedersøn og Kone Kristi Størksdatter Himle i Voss, Og skal Alt hvad denne min Fuldmagtshaver paa mine Vegne vedtager og afgjør være at anse som vedtaget og opgjort af mig selv, Bekreftes herved med min Underskrift i 2-es Vidnes Avervær og Med Underskrift, hvis Ægthed er attesteret..... (brev 1876/001)
 
 
.........var over den paafølgende dag som var begravelsens dagen og den paafølgende morgen klokken 5 saa forlod jeg hans kone Martha som var nedsenken i sorg og Bedrøvelse over sin Mands bordtgang fra denne Verden. ...... (brev 1878/001)
Din kjærKomne Skrivelse af 10de Februar, sistleden har jeg for lang Tid modtaget, og hvor det aavermaade Kjert, at se Du og Dine befant Eder i besidelse af Helbred og Sunhed samt har det Daglige Brød, hvilKet alt er en Guds Velgjærning. Jeg Kan ogsaa for eget og min helle Famelie vedkomende veret det saame gode, Vi ere alle friske og befinder os i beste velgaaende Gud ver derfor høilig Takket....... (brev 1879/001)
...... skal Du ei besvere Dig for Din yngste Søn der spekoler paa at blive Smed, maa Uder Ophold lade begynde dermed det og det beste Haadverk her i Landet, og omtrent Verden runt ..........(brev 1879/001)
Gamle Kjære Kammerat og Ven !
Jeg har i flere Dage gaaet og stutset og tænkt over - hvem skal jeg skrive til, jeg har ingen. Min ynste Søn, Johannes, vil nu absolut reise til America. Lidet har han at reise med og jeg har Lidet at udruste ham med - og - hvor skal han hen, - til hvem kan han tage ind, som for det første vil give ham Huslye og tage sig af ham......... Nu veed jeg ikke bedre end jeg maae bede om at faae skrive til dig Anders. Tag mig det for Alting ikke ilde op kjære Nielsøns. Du skjønner meget godt, hvad jeg føler, naar jeg tenker mig der 17 Aar gamle - snilde Gut kommer tillands i America - fremmed og ikke har Nogen at tye til. ikke forstaar de Ord og Lidet har at hjælpe sigemed. Jeg formaaer næsten ikke at skrive derom - hvordan jeg tænker mig det kunne gaae ham. (brev 1881/001)

........ Jeg vil til slut bede dig om du vilde jøre mig en stor veljerning og sende mig en Dugn med Kvanne frø Jeg har ikke set nogen siden jeg kom her heid. du kan sende dem saaledes - badle dem ind i et lidet Papir først og bende det teit til saa dem ikke fik flytte sig, og saa legge det indden i et Avise Papir og rolle det got til sammen. Jeg har set blomster frø komme paa dette vis en par ganger før, om dem ikke bliver var det paa Voss P O saa er det ikke set efter noget mer. vil du verre saa snild og jøre det om Jeg Konde faa dem til at Voxe skal jeg betale dig got for dem og saa fortelle mig om det er om høsten eller Vaaren det skal plantes .........
(brev 1884/001)

....... Hans Kone og to ælste Børn er ikke endnu kommen tilbage. Han Stræver hart for sig og sine, 3 Børn som han har hjemme. Men jeg tror Han forsørger dem saa De lider ingen Nød. Men naar vi betænke det saa er det haart nok alive vel, han maa leie sig Jente og betale hende en og enhalve Doller for Uggen, og glad han kan faa den for det. Saa kan i vel tænke hvad det er for ham at forsørge sit Huus alene..... (brev 1885/002)

....... havde Vi et tungt Savn, især for mig, Vor Datter Kirsti, og hendes Fameli, de forlode os den, 1 Mai. For at reise til Orgen for at leve der i en Bye, som kaldes Marshfield. Der havde hendes Mand, sine Forældre, og tre Brødre, og saaledes ønske han ogsaa at gaa dertil. Gud være tak det gek vel og hurtigt frem til deres Bestemmelsested. Og det kostede dem, 60 Dol. for vær Voxen Person. Det siges at være langt forbi, Kalafaanien. Saa vi har nu inte haab at faa see hinanden mere i dette Liv. (brev 1885/003)
 
.......... Jeg seer ogsaa at du ønsker at Komme til Amerika ogsaa har Jeg Kiøbt dig Billed som du vil finde indlagt i dette brev. Du maa reise over England paa denne Linie, men ver ikke bange for reisen da der nu for tiden er meget gode bekvemligheder baade paa Siøen og Jern Baner...... ........Jeg kan ikke give dig megen Underetning om reisen, men vil dog sige at det var best du tog en deel levemidler med dig for maaskee det vilde vere til fordel for dig paa reisen om den mad du faaer paa Skibet ikke vilde vera efter din smagangaaende Kleder er det ikke verd at Koste noget nyt mere end hvad du trenger paa reisen, men lag en flaske godt Brendeviin saa Jeg kan faae smage det gamle norske da det er nu mange Aar siden Jeg var i Norge og har nesten forglemt hvorledes det smager. og du maa tage Sendekleder med for paa Siøen maa du holde dine egne Senge Kleder, en ting Jeg maa sige dig at du maae aldrig lade nogen faae den anviisning paa dit reise tøi og Koferter undtagen paa Stasionen hvor de skal forandres og da maae du vere sikker at faae en ny tilbage 
........ (brev 1886/001)

...... Den 11te December i 85 - havde Nils Ausejon paa alt sit Løsøre der hjemme, da var det meget tungt for os at forlade alt og at see paa ........ (brev 1886/003)

....... Det var mig en stor glæde at høre fra Dig igjen. Gud ved om der her i Livet mer gives os anledning til at væxle Ord med hinanden. Dine leveaar begynder jo at stige høit op i antal og kan vel neppe blive svært meget forøget. Men hvem ved, hvem der først skal faa Hjemlov af os ...... (brev 1888/001)

......... Joseph har imidlertid været syg en Tid ivinter og det er omtrent en maaned siden han kom paafod igjen. Det var Nerve- eller Typhoid-Feber han var syg af og han laa tilsengs i ca. 4 Ugger. Han blev syg nogle Dage før Jul og vi havde saaledes denne Gang ikke nogen videre glædelig Julefest. Det gik dog nogenlunde bra over endskjønt vi maatte vaage omtrint 2 Uger over ham, da han skulde tage medicin hveranden og hvertredje Time. Jeg tænker vi havde en dygtig Doktor til ham, og han gik her hver Dag i over 2 Ugger. En Doktorregning paa ca. 40 Daler havde jeg at afgjøre efterpaa. Vi er dog glad for, at han slap saa godt over det og for at ingen flere af Familien er blevne angrebne. Foresten er denne Sygdom ikke paa langt nær saa smitsom her som den var i Norge, lader det til. (brev 1892/001)

.......... Chicago holder nu paa at ruste sig til at kunne modtage de Tusinder eller millioner, der ventes at ville besøge Verdensudstillingen her i 1893. Udstillingesbygningerne er nu under opførelse og arbeidet skrider raskt fremad. I Forretningsstrøget af Byen er bygget flere nye Hoteller og forresten holder dette nu paa at ombygges efter en storartet Maalestok. Da vi kom hertil, var det meget faa Bygninger, som havde en Høide af 12 Etager, men nu er her en hel Del af saadanne og nogle har endog op til 20 Etager. Naar saadanne svimlende høie Bygninger staa ved siden af 7 a 8 Etages Bygninger tage disse sig besynderlig smaa ud. Alle disse store Bygninger benyttes for en overveiende Del kun som Kontorer og Butikker eller Lagerrum, samt Hoteller, og mangen Nykommer bliver ydderlig forbauset, naar de høre, at Eierne af saadanne Bygninger ialmindelighed boe udenfor Byen eller i en af Udkanterne langs Parkerne.
Enhver som kan, søger at bo udenfor det larmende Forretningsstrøg og kun besøge dette, naar Forretninger kræver det. Alligevel er Færdselen saa stor i Centrumet af Byen, at man spekulerer paa at lægge Færdsleveie baade over og under Gaderne....... (brev 1892/001)

........ Trange tider har gaaet over America siden de sidst hørte i fra mig og skyden er det hersens Demekratiske Parti som har vanstyrt Landet og udsigterne ere ikke vide lyse omskjønt noget bedre....... "Sandelig" America har faaet føle at det har en Demekratisg Regjering. den bærer skylden for de daarlige Tider. Mange Mennesker har af Næringsorg taget deres liv andre ere hungrede til døde nogle Lider saa forfærdelig at de taber Forstanden. Hundrede Tusender af hjem ere gaaet til grunde de har solgt og pansat saa længe de havde noget saa kunde de ikke længere og barnhjertige Mennesker med milde Gaver maa holde dem paa smal Kost for at holde Liv og Sjæl tilsammen den ene Fabrik staar stille ved siden af den anden Hundrede af Banker er gaaet fallit og al Industri er Lammet. Fangsler. Straffeanstalter. Fattiggaarde. Hospitaler er overfylte af Mennesker som aldrig vilde have kommet paa disse Steder hvis ikke disse haarde Tider var indtraate. Mord og Brand hører til Dagens begivenheder udførte af Individer der aldrig vilde have bedrivet saadanne Gjerninger hvis Tiderne var vedblivne med fortjeneste som de har været siden Krigens slutning i 1865. men vi haabe at faa bædre Tider naar den Demekratiske President gaar af som vil blive 1897........(brev 1894/003)

.........Vor Forretning gaar fremad lidt efterhvert, men Tiderne er fremdeles flaue og der er ikke stort Liv i Forretningerne. Nels har gaaet paa et college (Chicago Attenoum) nu i 4 Maaneder, men han agter at slutte nu, da det bliver altfor varmt i Sommerens Løb at sidde i et Skolelokale........(brev 1896/001)

.............. Ja , det vart sa paa resten, at eg kom til America. Det gjekk svinte. Og mangt var det aa høyra aa sjaa baade paa hav og land, so eg vilde kje væra den turen forutan for mykje godt. Og so er eg no kje mindre so kry av det helder. Naar eg faar sitja aa fortelja desse innfødde norskarne her um desse store damparne, om Norge, om kva eg saag i Liverpool, New-York og Chicago og uttigjenom, - daa gjerer eg justsom Tante-Thomas : kastar med hovne og sputtar brunt. Men fuldt so bisk er eg ikkje naar eg traffe ein Irlændar, eller ein fis-bleik americanar aa dei spør etter alting. Daa er eg ikkje forvæl ute altid i det engelske. Eg ha kje burla fælt længje før eg gjerer krok aa fortæl, at eg - er nyleg - komen hertil - lande - - aa kjenner kje folkje --- aa -- cant talk so much english (kan kje snakka so mykkje engelsk) o.s.v., tildess dei med sin ofta simple begripelse forstend, at eg er ein nykommar. Forresten maa eg seia, at eg er glad, fordi at eg lærde lidt før eg reiste, daa eg er sikker paa, at eg vilde kje ha likt meg sopassa, som eg har gjort, hvis eg ikkje hadde kunnat lidt engelsk før eg kom. Du, som kan seia, at dei trivst so hentande godt med eingong og serleg hvis dei ikkje kan engelsk, - dei er ikkje sanninga tru, sovidt meg bekjendt, ventande er det kje helder koma inn under aldeles ukjendte forhold, spraak og arbeidsmaatar som dei flesti av indvandrarane maa gjera. Nei, det er no lidt vanskjeligt aa uhøyt med det fyrste, for mest kven det er, og daa ikkje mindst for gjenturna, som skal ha det so makalaust godt i America. Ja dei har det og paa ein maate ; men eg ska staa meg længer paa tungt arbeid i heten ute, eller ei gjenta, som skal staa opmed ovnen heile dagen aa baka aa steikja aa kava i kvalme inde dag etter dag. Snakka kje um dei, som ikkje gjerer stort anna end maala seg i ansigtet, krøllar haaret, snører seg og set hovne so stivt op, at ein ser toskaskapen kviræla seg um dei justsom ein orm, der er færdig te suga i seg den sidste usle rest av deim. Sligt eit subject kan ikkje reknast blandt gjentur, gjentur med framtid og med voner for framtidi. Er ein kar vankundig, naar han kjem hertil landet so er ei gjenta det endaa meir. Alt det ho kan klara paa noko lunde vis er aa sopa golvet det andre maa ho læra justsom a b c.Ja gjenturna maa læra og mannarne iligemaade hvis dei vil berga livet aa behalda skjinnet i dette mærkværdige land............
(brev 1896/002)

......... Tiderne har været meget haarde her i de sidste Aar og endskjønt det er begyndt at blive bedre i enkelte Strøg af Landet, er det dog fremdeles liden Forbedring at se her i Chicago, saa her gaar en hel Del arbeidsløse Folk, for hvilke den tilstundende Vinter vil blive meget haard....... (brev 1897/001)

Hjelp oss

Voss Ættesogelag ynskjer hjelp frå deg :
 

Laget har i dag ei samling på over 250 Amerikabrev.
Breva vert samla for å ta vare på historisk informasjon for ettertida,
som ellers kan gå tapt - og for å gjera dette "kjeldematerialet"
lettare tilgjengeleg for allmennheita.

ME YNSKJER FLEIRE BREV I SAMLINGA !
Ta difor kontakt med oss om du har amerikabrev liggjande.
Me ynsker å få ta kopiar av dei.
Om du ynskjer å gje frå deg orginalane,
tek me likevel kopiar av breva.
Orginalane vil då verta avlevert, og innkludert,
i arkivmagasinet til Voss Folkemuseum.

Anna materiale som omhandlar utvandring er og av interesse.
 

Me samlar og inn/tek vare på andre brev/skriv med tilknytning til
Vossabygdene. Dette kan mellom anna vera gamle innanlandsbrev,
brev frå andre stader i verda, skiftepapir, skøyte, vaksinasjonssettlar,
husmannskontraktar, og mykje meir.
Ta og gjerne kontakt om du har slikt liggjane.

KONTAKT VOSS ÆTTESOGELAG
Kontaktpersonar :
Jan-Egil Mandelid (Nestleiar) Tlf. 991 08 744

Brevsamlinga

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å ?
(Siste endringar i registeret gjort : 08/09-2018)
 
Her på denne sida finn du Register over alle personar som er nemnde i Amerikabrev i samlinga til Voss Ættesogelag.
I tillegg finn du informasjon om "alle" dei andre som utvandra frå Voss før 1850.
 
Forklaring på bruk :
Ved å venstreklikka med musa på namna i lista får du fram opplysningane som er registrert om personen
du klikka på. Av opplysningane finn du under alle personar - Sjå brev -
Om Voss Ættesogelag i si samling har brev der personen du har klikka på er omtala, vil du her finna
eitt nummer, som til dømes 1843/001. Ved å dobbelklikka med venstre musetast på dette/desse nummera
vil du få fram avskrift av eitt brev for kvart nummer. 1843 i dømet viser til at brevet vart skrive i året 1843.
/001 i dømet, viser til at dette er brev nummer 1 som er registrert i samlinga frå dette året (1843).
Alle breva har eit slikt tresifta nummer i tillegg til årstal, for å identifisera det enkelte brev.
 

Hjelp oss
ME YNSKJER FLEIRE BREV I SAMLINGA !

Ta kontakt med oss om du har amerikabrev liggjande.
Me ynsker å få ta kopiar av dei.
Om du ynskjer å gje frå deg orginalane,
tek me likevel kopiar av breva.
Orginalane vil då verta avlevert, og innkludert,
i arkivmagasinet til Voss Folkemuseum.

Anna materiale som omhandlar utvandring er og av interesse.
Me samlar og inn/tek vare på andre brev/skriv med tilknytning til
Vossabygdene. Dette kan mellom anna vera gamle innanlandsbrev,
brev frå andre stader i verda, skiftepapir, skøyte, vaksinasjonssettlar,
husmannskontraktar, og mykje meir.
Ta og gjerne kontakt om du har slikt liggjane.

KONTAKT VOSS ÆTTESOGELAG
Kontaktperson :
Jan-Egil Mandelid (Nestleiar) Tlf. 991 08 744
 
-->
SPONSORAR
Heimesida er laga med stønad frå:
 



Laga er medlem av:
Landslaget

Siste oppdateringar
på sidene våre 
29/10/2018
vosssogelag@gmail.com
|

VOSS SOGELAG
|

VOSS ÆTTESOGELAG
|

vossaslekt@gmail.com
        Rediger